Læs om . årstidsfester

Helligtrekongerfest

Fastelavn

Påskefest

Majfest

Pinsefest

Sommerfest

Høstfest

Sct. Michaelsfest

Lanternefest

Adventsspiral

Julefest

ÅRSTIDSFESTER

Helligtrekonger fest

Årets første fest er Helligtrekonger. Med Helligtrekonger fejre vi at de vise mænd fra Østerland fulgte den klare stjerne og fandt frem til det lille jesusbarn som de tilbad og overrakte kostbare gaver: guld, røgelse og myrra.

HELLIGTREKONGER FEST

De vise mænd

Afslutter julehøjtiden

Helligtrekongersdag den 6. januar er mærkedag for de vise mænd. Traditionelt har man ment, at helligtrekonger afslutter julehøjtiden. I dag er der ikke mange som fejre Helligtrekonger. Ved at fejre Helligtrekonger i børnehaven markere vi en afslutning på december måned og julen. Det er en fin måde at slutte julen af på, der bliver ligesom bundet en sløjfe på det hele. Når børnene kommer tilbage efter jul er det hele ikke helt slut! De er med til at slutte julen af.

Eventyr, sang, lys og bål

Den første uge i januar fortæller vi Helligtrekonger eventyr og synger salmen ”Dejlig er den himmel blå”. Vi tænder tre lys for de Helligtrekonger. Vi bager Helligtrekonger kiks over bålet.

Læs mer

Fastelavn

Fastelavnsfesten holdes over et tema. Dagen før fastelavn forvandler vi voksne stuen til et eventyrligt univers. På selve dagen mødes vi udklædte (udklædningen er afstemt i forhold til temaet).

FASTELAVN

Fastelavnstema

Fastelavnsfesten holdes over et tema. Dagen før fastelavn forvandler vi voksne stuen til et eventyrligt univers. På selve dagen mødes vi udklædte (udklædningen er afstemt i forhold til temaet). – Alle inviteres indenfor i den eventyrlige verden.

Eventyr og traditionslege

Kl. 9.00 holdes morgensamling med fastelavssange og vi spiller teater, hvor alle deltager. Efter morgensamlingen og totalteateret går vi i haven og leger traditionslegene: Bid til bolle, kartoffel-katte-væddeløb og ringridning.

Læs mere

Påskefest

I Alfely fortælles og opleves påskens budskab gennem naturen. Påsken fejres som en naturens opstandelsesfest. Ægget er symbolet på nyt spirende liv. Det har begyndelsen til det nye i sig, det som skal komme.

PÅSKEFEST

Naturen

Glædens fest

Påsken er glædens fest, hvor ægget både er udtryk for det evige og for det nye liv. Solen, hvis kraft bliver stærkere efter forårsjævndøgn (den 21. marts), bringer farverne frem i naturen. Derfor maler vi æggene som udtryk for sjælens glæde.

Haren gemmer æggene

Haren er symbol på frugtbarhed. Fra den nordiske mytologi er ledsagerdyret til frugtbarhedsgudinden Freya en hare. Haren selv er et af de mest frugtbare dyr. Haren er med til at forberede påsken. Den gemmer æggene, så det nye liv den nye opstandelseskraft kan komme frem.

Opleve med sanser

Påsken i Alfely er glæde, farver og nyt liv, holdt på et helt konkret plan, hvor børnene kan opleve med deres sanser. Vi maler æg, som hænger på vores birketræ inde på stuen og laver reder hvor påskeharen kan lægge æg i på selve festdagen.

Trille æg

Vi triller æg ned ad en bakke. Det er en gammel hedensk tradition, som oprindeligt også viste kvinderne i landsbyen om de blev frugtsommelige i det kommende år. Dette skulle de blive, hvis hønseægget delte sig, så man kunne se blommen.

Frokost over bål

Vi slutter festen af med at spise påskefrokost som forberedes over bålet. Påskemenu: Grøn vårsuppe med æg og brød formet som harer.

Læs mere

Majfest

Majfesten i Danmark ligger ikke nødvendigvis på en bestemt dato, som den Svenske tradition, da man i Sverige fejrer Johannes Døberen og i Danmark fejres årstiden. Herhjemme er der ikke mange som holder Majfest.

MAJFEST

Fejring af årstiden

Pynter majstang

I Alfely har vi valgt at pynte majstangen med grønt bøgeløv og blomster. Vi binder kulørte bånd i toppen af majstangen, som så bliver til et flot mønster i løbet af dansen om majstangen.

Dans og teater

Børn og personale optræder med sangleg. Efter dansen og fællessang spiser vi frokost sammen, hver familie medbringer en ret/specialitet til fælles buffet.

Denne fest kombineres med en arbejdsdag.

Læs mere

Pinsefest

Pinsen falder altid 50 dage efter påske. Vi holder pinsefesten fredagen lige op til pinseferien. Festen står i luften, lysets, lethedens og vingernes tegn og den hvide farve står i centrum.

PINSEFEST

Festen i luftens,lysets, lethedens og vingernes tegn

Pinsen falder altid 50 dage efter påske. Vi holder pinsefesten fredagen lige op til pinseferien. Festen står i luften, lysets, lethedens og vingernes tegn og den hvide farve står i centrum.

Vi laver Pinsefugle

I Alfely har vi valgt at lave pinsefugle som fredsduer, de symboliserer fred, håb og ånd. I ugerne op til pinsefesten klipper alle pinsefugle, som sættes på en pind. Vi bager pinsefugle til pinsefrokosten.

Fuglesange og eventyret "Den hvide slange"

Til morgensamlingen synger vi fuglesange og fortæller eventyret: ” Den hvide slange”, den som spiser af den hvide slange kan forstå dyrenes sprog.

Hvide blomster og hvidt tøj

På selve festdagen er der pyntettøj både ude og inde med hvide blomster. Børn og personale møder i hvidt tøj til den smukt pyntet børnehave.

Pinsemorgensamling med sang, lys, rim og remser lys

Vi holder pinsemorgensamling. Inden eventyret fortælles tænder hvert barn et lys, som flyder i vand med hvide blomster.
Vi synger fuglesange og fortæller rim og remser.

Pinsefugle, sæbebobler og pinsegilde

Efter morgensamlingen flyver vi med vores pinsefugle i haven og puster sæbebobler. Festen afsluttes med et pinsegilde. Der dækkes et flot bord med hvide duge og vores hjemmebagte brød, formet som fugle, serveres.

Læs mere

Sommerfest

Sommerfesten lægger op til blomsterdufte. Alle børn får en blomsterkrans, som laves dagen før og lægges på køl. Sommerfesten er både en afslutning og en begyndelse.

SOMMERFEST

Blomsterdufte og sommerkrans

Sommerfesten lægger op til blomsterdufte. Alle børn får en blomsterkrans, som laves dagen før og lægges på køl.

Afslutning og begyndelse

Sommerfesten er både en afslutning og en begyndelse. De ældste børn, der skal i skole, siger farvel, de skal begynde på et nyt afsnit i deres liv.

Sang, gaver og teater

Den ceremonielle del af festen: Vi synger for alle børnene og de får sat blomsterkranse på hovedet. De ældste børn får tegninger m.m. samt deres snitte kniv som afskedsgave. De ældste børn spiller teater for resten af børnegruppen og forældrene. Festen afsluttes med et lille traktement.

Læs mere

Høstfest

HØSTFEST

Høst, fra jord til bord

Den første fest efter sommerferien er høstfesten. Vores store tema i høsten er fra jord til bord. Vi høster i vores egen have samt i skov og mark. Vi forarbejder, sylter og tilbereder velsmagende måltider af de høstede produkter, med fokus på en æstetisk tilgang til tilberedning og servering af maden.

Bondegårdstur hjemmelavet mad og bål

Som optakt til vores høstfest tager vi på bondegårdstur. Efterfølgende tærsker vi korn og maler det til mel på vores stenkværn. Af melet bager vi brød over bål. Vi ryster fløde til smør og rører det med krydderurter fra vores nyttehave. Inden selve festdagen har vi lavet koldpresset æblesaft.

Dans sang og eventyr

På selve dagen danser vi om vores høstkrans, synger høstsange og ser eventyret om “Kong Græskar”. Vi tilbereder suppe over bål og holder høstgilde med vores hjemmebagte brød og smør til suppen.

Læs mere

Sct. Michaelsfest

I Danmark fejrer vi normalt ikke Michaels fest, kun i Rudolf Steiner regi er det praktiseret. Det er en fest børnene elsker, fordi vi laver sværd, taler om drager og drikker drage-blod.

SCT. MICHAELSFEST

Sværd, drager og drageblod

I Danmark fejrer vi normalt ikke Michaels fest, kun i Rudolf Steiner regi er det praktiseret. Det er en fest børnene elsker, fordi vi laver sværd, taler om drager og drikker drage- blod. Der bliver lavet hjemmelavet hyldebær saft, sødet med birkesød, da vi har en sukker politik i Alfely.

Begyndelsen på vinteren

På kalenderen stod der før i tiden Mikkel eller Michael ud for den 29.september, men i dag tænker vi ikke på, at det skulle betyde noget særligt. Ifølge Rudolf Steiner, betyder den 29. september imidlertid noget ganske særligt. Det er begyndelsen på vinteren, hvor den mørke tid går os i møde, og her står Sankt Michael, Ærkeenglen Michael, med sit sværd og lyser. En metafor for det, der sker i vores sjæleliv, den evige kamp mellem lyset og mørket.

Synger sange og fortæller eventyr

Det svære og de svære følelser, er symboliseret ved dragen, som bliver slået ihjel af ridder Georg. Alt dette fortæller vi selvfølgelig, ikke direkte til børnene, men vi synger sange om Ridder Georg og Englen Michael. Samt fortæller eventyr, der som alle eventyr handler om at overkomme farer og trængsler for til sidst at komme igennem og få en belønning.

Forberedelser til festen

Der mange forberedelser til festen. Til morgensamlingen fortæller vi eventyret om ”Ridder Georg og dragen”. Vi synger sangene som hører til fortællingen. På denne måde bliver alle børn fortrolige med eventyret og sangene. Alle børn snitter sværd og laver stjernebånd. Vi koger hyldebærsaft over bål. Saften symboliserer drageblodet, som vi skal drikke på festdagen. De ældste børn skal dramatisere eventyret ”Ridder Georg og Dragen” for resten af børnene i børnehaven. Så inden selve festdagen skal ældste-børnene fordele roller, øve teater, finde kostumer frem og lave rekvisitter til forestillingen, som spilles i haven.

Festdagen

På selve festdagen får alle børn kapper og stjernebånd på og bliver slået til riddere omkring Michaels-bjerget. Efter teaterforestillingen drikker vi drageblod og spiser stjernebrød rundt om bålet.

Læs mere

Lanternefest

Vi laver lanterner (lygter) ud af papir. Lanternerne hænger i en gren og indeholder et fyrfadslys. Mortensaften i november går alle børn, forældre og bedsteforældre i skoven og lyser op med deres lanterner...

LANTERNEFEST

Vi laver lanterner og synger lanternesange

Bål, suppe og lanternebrød

Hjemme igen i Alfely møder vi Morten Vægter, som deler sol, måne og stjernesmåkager ud. Vi spiser suppe og lanternebrød omkring bålet.

Læs mere

Adventsspiral

På gulvet inde på stuen laves en spiral af mos og gran. Inde i midten bliver der sat et stort lys på en forhøjning. Gardinerne bliver trukket for, så der ikke trænger noget lys ind i rummet. Adventsspiralen bliver lavet aftenen før.

ADVENTSPIRAL

Spiral af mos og gran

Særlig stemning og lys

Børnene skal opleve den særlige stemning: at komme ind i et mørkt rum, hvor kun det store lys i midten brænder. Vi sætter os rundt om spiralen. Så får hvert barn på skift deres lys og går sammen med en voksen ind i midten til det store lys og tænder sit eget lys, som bliver sat i spiralen.

Julesalmer og julesange

De andre sidder ude i kredsen og synger julesalmer/ julesange imens. Efterhånden bliver hele rummet oplyst med alle vores lys. At gå ind i spiralen vil sige: At komme til sig selv. At gå ud af spiralen vil sige: At komme ud til de andre. Der ligger både en SELV-OPLEVELSE og en FÆLLES- OPLEVELSE gemt i denne fest. Det vigtigste er at formidle en oplevelse af, at i mørket kan man tænde sit eget lille lys ved det store fælles lys. En oplevelse af at mange små lys kan blive til et helt lyshav, der oplyser hele rummet.

Det er en meget stemningsfyldt fest. -Og en god start på december måned.

Advent betyder: Det der skal komme….

Læs mere

Julefest

Til morgensamlingen spiller de ældste børn krybbespil for de andre børn. Om eftermiddagen er der juleafslutning med forældrene. Haven bliver pyntet op med lys, gran og boder hvor man kan få noget spiseligt.

JULEFEST

Læs mere